Til marts og april 2019 tager Sunday Karma på en turné i Japan. Her skal vi ud på en superspændende rejse, hvor dansk kultur møder den japanske, og hvor vi optræder ved flere lejligheder.
I denne forbindelse er det et dybtfølt ønske fra vores japanske venner, at vi spiller Jeppe Aakjærs sang: Skuld gammel venskab rent forgå. Det er egentlig en ældre skotsk vise fra 1788, som oprindeligtr hed Auld Lang Syne.
Ikke desto m indre er det en udfordring, som vi vil glæde os til at stå overfor. Vi er allerede i gang med at tage indledende øvelser i udtale af japanske gloser, og vi har desuden bedt om at få den danske sangtekst oversat til japansk, inklusive japanske tegn. Det er der kommet ovenstående ud af – og vi glæder os vanvittigt meget!
(De 2 versioner viser følgende: den venstre tekst er til små børn og den højre tekst til voksne, da voksne kan læse kinesisk tegn)